SGS Analytics Denmark

Som ejer af en privat vandforsyning bør man mindst hvert 5 år have kontrolleret kvaliteten af sit drikkevand (Forenklet kontrol).

SGS kan tilbyde såvel prøvetagning som analyse i denne sammenhæng, ligesom vi kan fremsende de obligatoriske kopier til kommune og den nationale database Jupiter.

Bestil en drikkevandsanalyse på din private vandforsyning på www.forenkletkontrol.dk.

 

Rekvisitioner

Dokumenter åbnes som Word-filer i et nyt vindue.

Rekvisition til drikkevandsprøver - Enkeltvandsforsyninger (forenklet kontrol)

Som brøndborer vil man ofte være bindeledet mellem boringsejer og myndigheder.

I denne sammenhæng kan der være brug for både et laboratorium, der sikrer akkrediteret prøvetagning, som har en bred vifte af analyser samt er sparingspartner med faglighed og kendskab til den danske lovgivning for drikkevand.

SGS tilbyder sit samarbejde på området.

SGS har stor erfaring med udvaskningstests og analyser i henhold til deponeringsbekendtgørelse og udfører også bedømmelse af resultaterne.

Udvaskningstest udføres efter aftale som grundlæggende karakterisering eller overensstemmelsestestning af det pågældende affald.

Analyserne der udføres i de forskellige trin opfylder kravene efter gældende deponeringsbekendtgørelse. SGS bedømmer resultaterne, og SGS tager gerne dialogen med tilsynsmyndigheden (miljøcenter) eller bistår kunden omkring denne dialog.

Ved deponier har SGS erfaing med prøvetagning og analyse af affald, perkolater, overfladevand, spildevand og grundvand og SGS kan også tilbyde aftrapportering til både PULS og Jupiter databaserne.

Endelig har SGS mulighed for at tilbyde faglig rådgivning af vores kunde, herunder også i forbindelse med kontakten med Miljøcentrene.

Et af de vigtigste arbejdsområder for SGS er virksomhedernes egenkontrol. SGS er derfor eksperter i at udføre analyseopgaver i forbindelse med egenkontrollen i alle former for virksomheder indenfor levnedmiddel. Ligeledes er vore medarbejdere i både salg og kundeservice uddannet og har erfaring indenfor levendsmiddelindustrien og kan derfor hjælpe med lovgivning, valg af metoder og tolkning af resultater.

Mange levnedsmiddelvirksomheder har lukket driftslaboratoriet og anvender nu eksterne akkrediterede laboratorier. Men rollen som in-house laboratorium stiller store krav til flexibilitet, hurtighed og rapportering. Der er krav om at resultaterne formidles døgnet rundt via meldinger direkte til medarbejdere i produktionen. SGS er specialiseret til at varetage denne funktion.

Kommissionens forordning (EF) Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer er det vigtigste lovgrundlag indenfor levnedsmiddelindustrien, hent forordningen her.

En væsentlig del af egenkontrollen i levnedsmiddelvirkomheder er fokuseret på patogene bakterier, specielt salmonella. SGS overholder lovgivningens krav om at laboratoriet skal indsende positive fund til typning på et laboratorium, udpeget af de danske myndigheder.

SGS' analysekatalog kan hentes her.

SGS udfører et stort antal analyser i forbindelse med udabejdelse af næringsdeklarationer.

Næringsdeklarationer er lovmæssigt styret af EU forordning (EF) nr. 1924/2006, hvor det fremgår at Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler indeholder generelle bestemmelser om næringsdeklaration. Ifølge direktivet er næringsdeklaration obligatorisk, når en ernæringsanprisning er anført i mærkningen, i præsentationen eller i reklamer, med undtagelse af generiske reklamekampagner.

Når en ernæringsanprisning vedrører sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre eller natrium, skal næringsdeklarationen indeholde de oplysninger, der er nævnt i gruppe 2 i artikel 4, stk. 1, i direktiv 90/496/EØF. For at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau finder denne pligt til at give de oplysninger, der er nævnt i gruppe 2, tilsvarende anvendelse i forbindelse med sundhedsanprisninger, undtagen ved generiske reklamekampagner.

Hent EU forordning (EF) nr. 1924/2006 her
Næringsdeklarationer findes i vor analysekatalog, hent kataloget her.

I levnedsmiddelvirksomhedernes egenkontrol indgår rengrøringskontrol med produktionsudstyr og produktionslokaler. Ved tilrettelæggelsen af rengøringskontrollen tages der udgangspunkt i risici for kontamineringen af produktet. Ofte forkuseres der på kimtal, som giver udtryk for den generelle rengøringstilstand, men som regel også direkte kontrol for uønskede mikroorganismer som listeria, E. coli, stahylocccer, salmonella etc, alt afhængig af erafringen med risikoen for kontaminering af produkterne.

SGS leverer forbrugsmaterialerne til rengøringskontrollen og vejleder i anvendelsen heraf.

Se nærmere i SGS' analysekatalog her.

SGS udfører en større palette af veterinære analyser og er godkendt af de danske myndigheder til en lang række veterinære analyser.

Vi analyserer for patogene bakterier, herunder salmonella, campylobacter etc. i eksempelvis fjerkræbesætninger.

For slagterierne udfører vi i et stort omfang TSE/BSE-analyser, analyser for trikiner, salmonella E. coli, antibiotika etc. Vi har nu ændret vor logistik således at vi kan hente prøver over hele Danmark og levere analyseresultaterne tidligt næste morgen.

Vi analyserer en bred vifte af prøvetyper på det veterinære område fra sokkeprøver i fjerkræbesætninger, prøver af fækalier og smuds til prøver i forbindelse med slagtningen.

Vi anvender metoder i henhold til den danske lovgivning og vi afrapporterer resultaterne til databaser indenfor både fjerkræ, kvæg og svin.

Vi arbejder tæt sammen med de danske myndigheder og indrapporterer fund til fødevareregionerne, ligesom vi anvender med offentlige laboratorier i forbindelse med typning. Vi varetager kontakten, indsendelse af prøver, rapportering etc.

På grund af områdets komplexitet er det nødvendigt med en nærmere afdækning af analysebehov etc. før samarbejdet kan påbegyndes.

SGS’s analysekatalog kan hentes her.

SGS udfører en bred vifte af metalanalyser fra makrometaller som natrium, jern etc til spormetaller som arsen, kobolt kviksølv etc. i alle former for levnedsmidler.

Se nærmere i SGS:s analysekatalog!

Foruden vitaminer og mineraler omfatter gruppen en række organiske stoffer, som organismen ikke selv er i stand til at producere.

SGS udfører en lang række af vitaminanalyser og anvender underleverandører, således at vi dækker stort set alle former for analyser af organiske essentielle stoffer.

Vi udfører stort set alle former for analyser af metaller.

SGS:s analysekatalog kan hentes her.

At levnedsmidler ikke er forurenet med både organiske og uorganiske stoffer er et vigtigt område for levnedmiddelindustrien. Dette skyldes både lovgivningsmæssige krav og krav fra kunder.

SGS leverer en bred vifte af analyser:

Pesticider
Dioxiner og PCB lignende dioxiner, beregning af toxitet i henhold til WHO
PCB, lave niveauer og i henhold til WHO
PAH, benzo(a)pyren
Toxiner som aflatoxin og ochratoxiner
En lang række øvrige organiske forureninger

SGS:s analysekatalog kan hentes her.

Gennem de senere år er der kommet mere fokus på levnedsmidlers indhold af stoffer, der kan medføre allergiske reaktioner. Behovet for dokumentation er steget i takt med dette.

SGS udfører kvalitative og kvantitative analyser for en bred vifte af allergiske stoffer fra gluten, nødder, skaldyr, konserveringsmidler til mælkebestanddele og forskellige planter.

Se nærmere i SGS’s analysekatalog, hent kataloget her.

Bakterier og andre mikroorganismer findes overalt. De findes i os, på os og rundt omkring os. De fleste af disse er ufarlige eller til og med nyttige. Man kan anvende bestemte bakterier for at få en særlig smag frem i f.eks. tykmælk og visse pølser. Uden bakterier i vores tarme ville kroppen ikke kunne udnytte den mad, vi spiser.

Visse bakterier kan dog give anledning til madforgiftning, hvis de havner i maden. Man kan ikke skelne disse fra andre bakterier, så derfor må man altid være forsigtig ved al håndtering af mad. Mad er nemlig et meget gunstigt miljø for bakteriernes formering. En bakterie kan forplante sig hvert 20 minut, hvis forholdene er rigtige gode. En hurtig overslagsberegning viser, at én bakterie på 10 timer bliver til en mia. bakterier.

Bakterier er eksperter i at overleve og kan under ekstreme forhold kapsle sig ind og danne sporer. Disse sporer overlever, selv om maden koges. Når maden køles af, går der hul på sporerne, og bakterierne vokser hurtigt i den gunstige temperatur. Ved frysning af madvarer indtager bakterierne en slags hvileform og liver op igen, når maden tøs op. Man kan således ikke, som mange tror, anvende frysning af madvarer som et middel til at forbedre den bakteriologiske kvalitet af den vare, som fryses ind.

Temperaturens betydning

Bakterier er stærkt afhængige af temperaturen med hensyn til deres formering. Normalt skal der ske en formering, for at bakterier, som er overført til maden, vil kunne give madforgiftning. Som du kan se på termometeret, vokser bakterier bedst inden for temperaturintervallet +20 til +40 grader. Ved den lovgivningsmæssigt fastsatte grænse på +8 grader formerer bakterier sig kun langsomt. Endnu lavere temperatur øger holdbarheden betydeligt, især for kødfars og fisk. Over +60 grader dræbes stadig flere bakterier, efterhånden som temperaturen øges. Ved kogning dræbes alle bakterier undtagen deres sporer og eventuelle giftstoffer, der findes i maden. Sporerne og giftstofferne kan til og med tåle langvarig kogning. Når maden køles ned til en temperatur, som er gunstig for sporerne, forlader de deres svøb for lige som sædvanlige bakterier at vokse og formere sig. Derfor er det nødvendigt at få temperaturen ned så hurtigt som muligt. Som eksempel tager vi den varme kødsovs, som opbevares i en rustfri spand. Denne skal stå i nogle timer ved stuetemperatur, inden den stilles ind i køleskabet. Det kan da tage 20 timer, inden kernen i kødsovsen kommer ned til +8 grader. Som alternativ kan spanden med kødsovsen sænkes ned i koldt vand, som der nu og då røres i. Findes der et afkølingsskab, skal dette anvendes. I så fald bør man hælde kødsovsen op i mindre portioner eller helst i tynde metalbeholdere for at opnå en effektiv afkøling.

Temperaturens betydning

Bakterier er stærkt afhængige af temperaturen med hensyn til deres formering. Normalt skal der ske en formering, for at bakterier, som er overført til maden, vil kunne give madforgiftning. Som du kan se på termometeret, vokser bakterier bedst inden for temperaturintervallet +20 til +40 grader. Ved den lovgivningsmæssigt fastsatte grænse på +8 grader formerer bakterier sig kun langsomt. Endnu lavere temperatur øger holdbarheden betydeligt, især for kødfars og fisk. Over +60 grader dræbes stadig flere bakterier, efterhånden som temperaturen øges. Ved kogning dræbes alle bakterier undtagen deres sporer og eventuelle giftstoffer, der findes i maden. Sporerne og giftstofferne kan til og med tåle langvarig kogning. Når maden køles ned til en temperatur, som er gunstig for sporerne, forlader de deres svøb for lige som sædvanlige bakterier at vokse og formere sig. Derfor er det nødvendigt at få temperaturen ned så hurtigt som muligt. Som eksempel tager vi den varme kødsovs, som opbevares i en rustfri spand. Denne skal stå i nogle timer ved stuetemperatur, inden den stilles ind i køleskabet. Det kan da tage 20 timer, inden kernen i kødsovsen kommer ned til +8 grader. Som alternativ kan spanden med kødsovsen sænkes ned i koldt vand, som der nu og då røres i. Findes der et afkølingsskab, skal dette anvendes. I så fald bør man hælde kødsovsen op i mindre portioner eller helst i tynde metalbeholdere for at opnå en effektiv afkøling.

Kontaminering af levnedsmidler

Nogle steder findes der flere og farligere mikroorganismer end andre steder. I et gram jord kan der findes milliarder af bakterier og sporer. På alle grøntsager og rodfrugter findes der ofte rester af jord gødning. Derfor skal man ved håndtering af madvarer altid holde rodfrugter og grøntsager godt adskilt fra andre levnedsmidler. En anden vigtig ting er at skylle alle grøntsager og rodfrugter grundigt, inden de skal anvendes.

I mel, risengryn og forskellige slags tørre pulvere findes der en hel del bakteriesporer, som kan skabe problemer under særlige betingelser. Håndteringen af tørvarer skal derfor ske med stor omhu.

Hænderne er det redskab, der anvendes mest ved håndteringen af levnedsmidler, og man skal derfor altid tænke på, hvad man gjorde sidst. Var du i gang med grøntsagerne eller tog du dig af affaldet? Var du på toilettet, eller pillede du dig i næsen eller stak fingrene i munden? Ja, så er det på tide at vaske hænder! Regelmæssig håndvask anbefales under alle omstændigheder. Man kan nemlig være smittebærer af sædvanlige infektioner og salmonella, selv om man føler sig rask. Med smittebærer menes således en person, som spreder smitte uden selv at være syg.

En anden smittevej er geninfektion. Det går til på den måde, at f.eks. et inficeret stykke råt kød tilberedes på et bestemt spækkebræt. Siden tilbereder man kødet således, at bakterierne dør. Efter tilberedningen lægges kødet tilbage på samme sted, uden at dette er blevet gjort rent. Infektionen føres dermed tilbage til kødet, som nu er meget modtageligt for formering af bakterierne.

I takt med udvikling af mere effektive dyrkningsformer via genmodificerede organismer, GMO, er behovet for analyse af levnedsmidler steget. SGS anvender speciallaboratorier på området og formidler kontakten til disse.

Nogle steder findes der flere og farligere mikroorganismer end andre steder. I et gram jord kan der findes milliarder af bakterier og sporer. På alle grøntsager og rodfrugter findes der ofte rester af jord gødning. Derfor skal man ved håndtering af madvarer altid holde rodfrugter og grøntsager godt adskilt fra andre levnedsmidler. En anden vigtig ting er at skylle alle grøntsager og rodfrugter grundigt, inden de skal anvendes.

I mel, risengryn og forskellige slags tørre pulvere findes der en hel del bakteriesporer, som kan skabe problemer under særlige betingelser. Håndteringen af tørvarer skal derfor ske med stor omhu.

Hænderne er det redskab, der anvendes mest ved håndteringen af levnedsmidler, og man skal derfor altid tænke på, hvad man gjorde sidst. Var du i gang med grøntsagerne eller tog du dig af affaldet? Var du på toilettet, eller pillede du dig i næsen eller stak fingrene i munden? Ja, så er det på tide at vaske hænder! Regelmæssig håndvask anbefales under alle omstændigheder. Man kan nemlig være smittebærer af sædvanlige infektioner og salmonella, selv om man føler sig rask. Med smittebærer menes således en person, som spreder smitte uden selv at være syg.

En anden smittevej er geninfektion. Det går til på den måde, at f.eks. et inficeret stykke råt kød tilberedes på et bestemt spækkebræt. Siden tilbereder man kødet således, at bakterierne dør. Efter tilberedningen lægges kødet tilbage på samme sted, uden at dette er blevet gjort rent. Infektionen føres dermed tilbage til kødet, som nu er meget modtageligt for formering af bakterierne.

Aerobe mikroorganismer, kimtal

Med aerob menes, at bakterierne skal bruge ilt for at vokse. Aerobe mikroorganismer er en gruppe bakterier, som kan give en indikation med hensyn til renlighed, opbevaringstemperatur og håndteringsrutiner. Resultatet giver et billede af levnedsmidlets kvalitet, dog under forudsætning af, at levnedsmidler ofte skal indeholde mikroorganismer. F.eks. indeholder tykmælk og røgede pølser normalt et meget stort antal bakterier.

Fremmede kim

Analysering for fremmede kim anvendes netop til vurdering af den mikrobiologiske kvalitet af et produkt, der naturligt skal indeholde mælkesyrebakterier. Ved analysen Fremmede kim tælles det aerobe kim, uden mælkesyrebakterier. Analysen udføres som en normal kimtalsanalyse men med sukkerfri agar, således at mælkesyrebakterier ikke kan vokse.

Enterobactericeae

Denne bakteriegruppe findes naturligt i jord, på plan-ter samt i tarmen hos mennesker og dyr. De kan være hovedansvarlige for at visse levnedsmidler fordærves, f.eks. forskellige kød- og mælkeprodukter. Hvis de forekommer i for højt antal i et levnedsmiddel, tyder det på at opbevarings- og lagringstemperaturen har været for høj, og/eller at håndteringen i øvrigt har været forkert.

Læse mere om Enterobactericeae her.

Enterokokker

Stammer hovedsagelig fra menneskers og dyrs mave-tarm-kanal. Der undersøges først og fremmest for disse i færdiglavet mad, som er blevet varmebehandlet. De tåler varme (er varmestabile), hvilket indebærer, at man kan få en ide om råvarens kvalitet og håndteringen af den inden varmebehandlingen. Viser det sig f.eks., at en varmrøget fisk indeholder enterokokker, så kan der også have været andre ikke ønskværdige organismer før tilberedningen.

E. coli

E.coli er en almindelig bakterie i tarmkanalen hos mennesker og dyr. Et for højt antal af denne bakterie er derfor tegn på uhygiejnisk håndtering af levnedsmidlet og dermed risiko for forekomst af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som spredes via mave-tarm-kanalen.


Koagulase positive stafylokokker

Ogåså kaldet Stafylokkus aureus. Er normalt forekommende bakterier, som findes på hud og slimhinder, også hos raske mennesker. Bakterier giver sig ofte udslag i neglebåndsinflammationer og andre sårinfektioner. Den overføres til levnedsmidler ved direkte kontakt, dråbeinfektion, men også ved indirekte kontakt via arbejdsredskab. Ved formering i levnedsmidler dannes der varmebestandigt toxin, gift, som kan forårsage madforgiftning.

Clostridium perfringens

Forekommer almindeligt i jord og vand, men findes også i tarmkanalen hos mennesker og dyr. Bakterien danner ligesom Bacillus cereus sporer og toxin. Kendetegnet for bakterien er, at den formerer sig meget hurtigt og ofte giver anledning til akut madforgiftning pga. dårlig afkøling af forskellige kødretter.

Bacillus cereus

Er en jordbakterie, der kan forekomme i f.eks. pulverprodukter, ris, mælk, fløde og på rodfrugter og grøntsager. Bakterien kan overleve i sporeform i varmebehandlede levnedsmidler og danne toxin, gift, som kan give anledning til madforgiftning.

Læs mere om Bacillus cereus her.

Skimmel

Skimmel kan vokse på det meste. Den findes også i luften som sporer. I fugt og varme vokser den bedst. Skimmel kan danne gift, som kan være kræft- og allergifremkaldende. Giften spredes i maden, hvorfor det ikke er nok blot at fjerne den synlige skimmel. Det er mest sikkert at kassere hele produktet i samme emballage.

Gær

Gær findes normalt i små mængder i mad. Høje tal kan være tegn på, at opbevaring og hygiejne har været dårlig. Ved forekomst i stor mængde (over log 5) giver gæren lugt og smag. Antallet følger ofte mængden af aerobe bakterier. Gær kan endda også vokse i saltopløsninger. Gær formerer sig langsommere i kulde.

Salmonella kan findes i mave-tarm-kanalen hos mennesker og dyr. Smitten kan findes i kroppen, selv om man føler sig helt rask. Sygdommen kan også være meget svær og langvarig. Hvis madvarer er blevet inficeret med salmonella, kan denne hurtigt formere sig, hvis opbevaringen er forkert. Tænk på følgende:vask altid hænder efter toiletbesøg

opbevar ikke mad ved stuetemperatur
kontroller, at temperaturgrænserne overholdes ved varmholdning (over +65 °C i mindst 30 minutter) og ved opbevaring i køleskab (under +5 °C)
Grænseværdi: Bedømmes som utilfredsstillende, såfremt der påvist salmonella

Ved fund af salmonella i vamrebehandlede levnedsmidler er det et lovgivningskrav at produktet straks kaldes tilbage fra markedet.

Læs mere om salmonella her.

Er en sædvanlig bakterie, som findes i jord, vand, på planter, dyr og fisk. Listeriainfektion kan forårsage abort, hjernehindebetændelse, og i visse tilfælde kan man også få symptomer fra mave-tarm-kanalen i form af diarre. Særligt udsatte er gravide kvinder, små børn og personer med nedsat immunforsvar. Listeria vokser udmærket ved lave temperaturer, og levnedsmidler, som opbevares i lang tid i køleskabet, og som spises uden at varmebehandles først, er risikoprodukter, f.eks. røget og gravad laks, dessertoste, charcuteriprodukter og alle typer spiseklare levnedsmidler.

Læs mere om listeria her.

Campylobacter bakterien findes i næsten alle dyrearter og i nogle tilfælde i vand og andre steder i miljøet. I vores del af verden har flere undersøgelser peget på, at fjerkræ (især kyllinger) er den vigtigste smittekilde. Infektion med især Campylobacter jejuni giver typisk almen utilpashed, diaré, ondt i maven, evt. kvalme, opkastninger og/eller feber. Afføringen er ofte blodtilblandet.

Campylobacter overlever ikke varmebehandling (min 65 grader C i 30 min) og smitte kan derfor alene ske via rå produkter, eller krdyskontaminering fra rå produkter. Køkkenhygiejne er som ved alle patogene bakterier afgørende.

Der henvises til beskrivelse fra Statens Seruminstitut, følg dette link.